Min smukke veninde, der i Juni blev gift, mangler nu hjælp til at vinde en konkurrence!
Hun købte sin smukke kjole hos Panayotis, og har nu brug for likes,
for at vinde et weekend ophold osv.
Hun fortjener at vinde, da parret her fortjener en forkælelsestur! 🙂
Alt I skal gøre er at trykke ind på linket, og derefter trykke LIKE!
På en af mine mange ture i byen med min dejlige veninde, Christina-Elise,
fandt vi en nyåbnet butik, ved navn; Kant Designstudio.
Udefra ser butikken meget simpel ud, men indenfor har butikken de lækreste ting!
Det vi faldt for i butikken, var nok deres brede og unikke udvalg af smykker.
De har bl.a. mærker som Julie Kragh, Bohemia og et af de mest interessante, Anne Warming.
Jeg endte selvfølgelig med at måtte have et par med hjem.
Valget faldt på et par enkle ferskvandsperle øreringe og en twist-ørering med ferskvandsperler.
Hvis noget kan tænde mig, er det digte og smukke ord.
Og hvis én formår at gøre dette bedre end R.M Drake, så må det være Lang Leav!
Hun beskriver præcis de følelser vi alle er gået igennem,
og hun gør det på smukkeste vis, med følelser vi alle kan relatere til.
Lang Leavs ord rammer hvor det gør allermest ondt, for bagefter at trøste en.
Det er balsam for sjælen.
Hendes ord og sætninger giver mig gåsehud, for hun rammer en del af realiteten.
Hvis du allerede nu tænker; Hvad er nu det for et patetisk indlæg? Og egentlig kun er her for at grine eller tænker; “Hvor ynkeligt..”
Så stop her.
For et par måneder siden, faldt mit liv fra hinanden.
Alt føltes håbløst, og alt var så ligegyldigt.
Jeg var sikker på, at mit liv fremover bare skulle være sort og dødt,
og jeg var bestemt også sikker på, at jeg kunne mærke mit hjerte dø!
Det var så svært at forklare andre, især de personer i mit liv,
som stod og var lykkelige og havde alt jeg drømte om.
Alt jeg hørte var “Jeg forstår dig godt, det skal nok blive godt igen.”
Men intet af den sætning gav mening. Det gør den stadig ikke.
Mest af alt, var det svært at forklare den person, der havde gjort dette,
hvad jeg præcist følte, og hvor håbløs jeg følte mig.
I øjeblikket det skete, føltes det som om mit hjerte sprang i tusinde dele.
Jeg var græde færdig, og alt det, dagen inden min fødselsdag.
Bare det at tænke tilbage på det i dag, gør ondt indeni, for det var som at dø indvendigt, og sidde fanget i ens egen krop.
Dagene efter min fødselsdag og fest, var en kamp mellem kontrol og sorg.
Jeg sygmeldte mig i praktikken og på jobbet.
Alle dage efter, blev tilbragt i sengen. Jeg brugte adskillige døgn på at ligge.
Ja.. Bare ligge og stirre, og tænke tilbage! Tilbage på hvad jeg havde gjort forkert?
Jeg tabte min tillid til folk. Glemte de vigtige personer.
Jeg blev ligeglad med alle. Jeg blev ligefrem ligeglad med mig selv!
For hvad var jeg værd uden den store kærlighed, jeg indtil den dag havde følt.
Jeg ville aldrig nogensinde ønske den smerte og selvhad, for selv min værste fjende.
For ingen har fortjent, at få hjertet revet i tusinde stykker.
Jeg er på en måde taknemmelig for, at jeg gik igennem alt dette.
Også selvom, at det er de værste smerter, jeg nogensinde har følt.
Jeg er den dag i dag, stærkere følelsesmæssigt, og jeg er fremover forsigtig.
Måske lidt for forsigtig, men jeg vil aldrig nogensinde igennem det igen.
“You’re forgiven, and I’ve forgotten. I still love you baby.”